søndag den 19. juli 2009

Thousand Island dressing

2 dl fromage frais
1 spsk mayonaise
2-3 spsk ketchup
2 spsk æbleeddike
1-2 spsk groftrevet løg
havsalt & friskkværnet peber
1-2 spsk rørsukker

Alle ingredienser røres sammen.
Smages til indtil du synes den er tilpas sur-sød.

Opskriften stammer fra et tv-program. Desværre kan jeg ikke huske hvilket, for jeg har bare hurtigt kradset opskriften ned på et stykke papir.

onsdag den 15. juli 2009

Müsligrød

Til 1 pers
½ dl havregryn
3/4 dl axa gold müsli (andet müsli kan også bruges, men denne er min foretrukne)
1½ - 2 dl vand
lidt salt
½ banan

Havregryn, müsli og vand kommes i en gryde og koges ca 2 min.
Smages til med salt ( ca en knivspids).
Grøden kommes på en tallerken og der toppes med skiver af en halv banan.

Sammen med en skive grahamsbrød med mager ost, har du en dejlig, sund og mættende morgenmad, der gi´r masser af energi til resten af dagen.

Opskriften er min egen.

tirsdag den 14. juli 2009

Grahamsbrød


Hvis du vil lave et rigtig godt og ernæringsmæssigt sundt brød, så skal du prøve at bage grahamsbrød. Udover at være sundt, smager det rigtig godt.



Til 2 brød

50 g gær
6 dl lunken vand
½ dl rapsolie
2 tsk salt
500 g grahamsmel
400-500 g hvedemel

Gæren udrøres i det lunkne vand, olie og salt tilsættes. Derefter tilsættes grahamsmel og det meste af hvedemelet. Dejen æltes rigtig godt og yderligerer hvedemel tilsættes efter behov (dejen skal klæbe en smule).

Dejen hæver tildækket ved stuetemperatur i ca 30 min.

Derefter slåes luften ud af dejen og der formes 2 brød, som enten lægges direkte på bagepapir på en bageplade eller de kommes i hver sin 1½ l brødform (jeg bruger sjældent form når jeg bager brød). Efterhæver tildækket i 30 min, ridses og pensles med vand. Herefter bages de i en forvarmet ovn i ca 25 - 30 min ved 220 grader.

Opskriften er en redigeret udgave fra en melpose.

mandag den 13. juli 2009

Jordbærmarmelade

Ca 2 glas

750 g frosne jordbær
375 g sukker
1½ tsk rød melatin + 1½ spsk sukker

De frosne jordbær kommes i en gryde og sukkeret hældes over. Lad det stå i gryden i ca 2 timer.
Bringes i koges og koger ca 5 min ved svag varme og omrøring. Rød melatin blandes med 2 spsk sukker og tilsættes de kogende bær under omrøring. Koges i 2 min, hvorefter marmeladen skummes og hældes på glas.

Opskriften er til dels hentet fra nettet og bag på Melatin-emballagen og tilpasset min smag.

New yorker bøf

400 g hakket oksekød 3-7 % fedt
1 rød peberfrugt
persille
½ bæger feta
Salt og peber

Skær peberfrugten i små stykker og rør den i farsen sammen med persille og feta.
Drys med salt og peber og steg dem i olivenolie på panden i 4 - 5 min.

Server f.eks ovnstegte kartoffelbåde og blandet salat til.

Opskriften er fra en aldi-reklame

Lidt nyt herfra

Jeg skriver lidt her på bloggen igen. Ikke fordi jeg er på slankekur, det gider jeg simpelthen ikke mere. Alle gamle indlæg, undtagen opskrifterne er slettet.
Nu vil jeg bruge bloggen til at skrive de opskrifter ind som jeg bruger allermest.
Forhåbentlig kommer her flest sunde opskrifter ;-) men der sniger sig nu nok også andre ind.