Viser opslag med etiketten Marmelade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Marmelade. Vis alle opslag

tirsdag den 6. august 2013

Morgenmad


Jeg spiser altid morgenmad, men ikke den samme slags hver dag. Havregrød er den morgenmad jeg nok er allermest glad for. Den kan varieres i det uendelige og så er det supersundt med masser af kostfibre.

I dag har jeg bærkompot på min havregrød og som I kan se, er der ingen smørklat på grøden......smør er ikke en del af min kostplan lige for tiden.

Opskriften på bærkompot får I lige her:

BÆRKOMPOT

200 gram bær efter eget valg, jeg brugte frosne hindbær og jordbær 100 gram af hver.
1 udstenet og tørret daddel
2 spsk vand
evt. sødemiddel

Jeg lod de frosne bær tø næsten op i en gryde, skar dadlen i lillebitte stykker, vand i gryden og lod det hele koge i et stykke tid, så det var godt kogt ind.
Det eneste sødemiddel jeg havde i huset, bortset fra Perfect Fit (sukker- og fedterstatning) var Stevia sødetabletter, som jeg bruger når jeg drikker grøn te. Jeg kom 4 tabletter i kompotten og tænkte at det måtte komme an på en prøve om de kunne bruges. Det tog lidt tid inden de var helt opløst, men det fungerede fint. Kompotten er stadig en del syrlig, men ikke så sur at den ikke kan spises.

Uhmmm.....det smager tosset godt ovenpå havregrød og jeg tror da også det kan bruges som marmelade.

Jeg har kommet det i et glas og i køleskabet og der er kompot til de næste 3 - 4 dage tror jeg.

Husk holdbarheden på det ikke er så lang, da der hverken er sukker eller konserveringsmiddel i.

mandag den 8. juli 2013

HINDBÆRMARMELADE - SUKKERFRI

Under oprydning i fryseren fandt jeg en pose hindbær og straks tænkte jeg om ikke den kunne omsættes til en sukkerfri marmelade. Som tænkt, så gjort og her kommer opskriften.
Forvent ikke at den smager helt som en almindelig marmelade med sukker, men den er absolut et godt alternativ til de købte light marmelader, der efter min mening smager som at række tungen ud af vinduet. Den eneste købte marmelade der er værd at spise er ISIS jordbærmarmelade og så kan man jo gøre op med sig selv om man gider bruge 10 minutter på at lave sin egen marmelade eller man vil købe :-)

HINDBÆRMARMELADE

1 pose frosne hindbær (300 gram) + 1 spsk vand
15 gram Hermesetas drys-let*
30 mililiter vand
1 tsk rød melatin

Hindbærrene bringes i kog sammen med 1 spsk vand (jeg kom hindbærrene i en gryde og lod det stå i en times tid, så de var let optøede inden jeg kogte dem.
kog hindbærrene i ca 5 minutter og tilsæt sødemiddel. 
Rød melatin røres ud i vand og tilsættes under omrøring de kogende hindbær. Koges i et par minutter, hvorefter det hældes i et atamonskyllet glas.

*svarer til 150 gram almindelig sukker

mandag den 13. juli 2009

Jordbærmarmelade

Ca 2 glas

750 g frosne jordbær
375 g sukker
1½ tsk rød melatin + 1½ spsk sukker

De frosne jordbær kommes i en gryde og sukkeret hældes over. Lad det stå i gryden i ca 2 timer.
Bringes i koges og koger ca 5 min ved svag varme og omrøring. Rød melatin blandes med 2 spsk sukker og tilsættes de kogende bær under omrøring. Koges i 2 min, hvorefter marmeladen skummes og hældes på glas.

Opskriften er til dels hentet fra nettet og bag på Melatin-emballagen og tilpasset min smag.